Ansvarligt spil

Bingoplader.dk prioriterer ansvarligt spil højt

Hos Bingoplader.dk går vi højt op i at spil skal være både sjovt og ansvarligt. Eller sagt på en anden måde. Hvis spil ikke er ansvarligt, så er det heller ikke sjovt.

Vi skriver om bingo, og vi hjælper vores læsere med at downloade gratis bingoplader, men vi anmelder også forskellige online bingosider, hvor du kan spille bingo om penge.

Det er et stort ansvar, og derfor samarbejder vi også kun med de bedste i branchen. De har naturligvis alle dansk licens udstedt af Spillemyndigheden, så vi er sikre på, at sikkerheden og ansvarligheden er helt i top. Forudsætningen for at få en dansk licens er nemlig af spilsiden har en aktiv ansvarlighedspolitik og værktøjer, der kan hjælpe den enkelte kunde med at begrænse sit spilforbrug eller helt at lade sig udelukke gennem ROFUS.

Mange danskere spiller hver dag spil om penge uden nogensinde at få et problematisk forhold til spil eller udvikle ludomani. Én ludoman er én ludoman for mange, og derfor støtter vi alle tiltag, der kan hjælpe mennesker med at bevare et sundt og underholdende forhold til spil om penge. Husk det altid skal være dig der styrer spillet og ikke spillet, der styrer dig!

Hvad er ludomani?

Omkring 10.000 danskere lider af ludomani eller spilleafhængighed og tallet er desværre stigende. Men hvad er egentlig spilafhængighed også kaldet ludomani?

Man er spilleafhængighed, når man ikke kan holde op med at spille. Ludomanen bruger ofte enorme summer på sit spil, og det er desværre mere reglen end undtagelsen, at vedkommende optager dyre lån for at finansiere spillet. De fleste spilleafhængige bliver også ramt på familiefronten og mister både kone, børn, job og familie, fordi omgivelserne ikke længere kan leve med situationen.

SPILAFHÆNGIGHED (LUDOMANI) DEFINERES SOM HYPPIGT GENTAGNE EPISODER AF SPILLELIDENSKAB, SOM DOMINERER PERSONENS LIV PÅ BEKOSTNING AF SOCIALE, ARBEJDSMÆSSIGE OG FAMILIEMÆSSIGE VÆRDIER OG FORPLIGTELSER. (KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN)

Spil med penge skal være sjovt og aldrig en flugt eller som erstatning for noget andet. Kender du nogen, som du er bekymret for er spilafhængig, så tal med personen om din bekymringer. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der er flere muligheder for at få hjælp til afhængighed af spil blandt andet via Center for Ludomani, StopSpillet og en række forskellige udelukkelsesmetoder hos de forskellige sites.

Har spillet taget overhånd?

Føler du at spillet har taget overhånd? Der er flere ting du kan gøre, hvis du føler at du har et uhensigtsmæssigt spillemønster.

Kontakt Stop Spillet – Spillemyndighedens egen hjælpelinje.

Kontakt Center for Ludomani – Danmarks største og ældste behandlings- og forebyggelsescenter.

Tilmeld dig ROFUS – Når du tilmelder dig ROFUS kan du ikke længere spille hos spiludbydere med en dansk licens.